JP den 16. oktober 2008

.
Kommentar til JP-avisartiklen: Vi bliver mere og mere syge samt dens udfoldelse på havblikket under vandoverfladen: DIAGNOSE-DANMARK, skrevet af journalist, formoder jeg, Axel Pihl-Andersen ved udmærkede forespørgsler blandt så prominente navne i den sygdoms-kultiverende sektor som:

Kjeld Møller Pedersen - Syddansk Universitet samt formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Johan Hviid Andersen – Overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og tilmed professor i arbejdsmedicin
Claus Rasmussen – Reumatologisk Afdeling på sygehus, Vendsyssel
Jens Tøbøll Mortensen – Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Sygehus
Frede Olesen – Almen Praksis på Aarhus Universitet

Sygeliggørelse: Er vi på vej til at blive en nation af selvynkere og sygemeldte med hver sin diagnose? Sådan lyder under-titlen på Diagnose-Danmark (JP, indblik s. 6, 16. okt. 2008). Og der indledes med: Det normale er snart ikke længere at være rask. ”Billedet af det normale menneske forsvinder, fordi vi hele tiden udhuler normalitets-begrebet”, citeres Kjeld Møller Pedersen. Længere fremme citeres Johan Hviid Andersen: ”De vestlige samfund fremelsker en tendens og kultur, hvor alle skavanker og afvigelser bliver sygeliggjorte...”, der iøvrigt også hilser en debat om sygdom velkommen.

Jeg skal i min kommentar prøve at hjælpe de akademiske medicinere med at forstå, hvorfor sygdom opstår og videre, hvorfor der i vor kultur-kreds skabes vækst i sygeliggørelse. Af samme grund er jeg derfor også meget spændt på, hvorvidt man ønsker sand oplysende debat i henhold til ytringsfriheden af hjerte for menneskelivet på dansk grund, uden at det handler om at trykke mennesker uden chance for at forstå dansk på god vis. Provokation er én ting, men sand protest mod satans håndlangere det er noget andet, thi det skriver livshistorien, samfundshistorien i kødet af kærlighed til menneskelivets beståen – så hvorvidt landets aviser vil bekræfte det ærinde, de oprigtigt talt er forpligtet på, ja det er da spændende, desuden forklaringen på blogger-kulturen. Og vil de ikke...

Normalitet. For det første er det meget sigende om vesterlandsk medicin-forskning - altså den græsk-romantiske, akademiske læge-kultur - at den har vanskeligt ved at diagnosticere nogetsomhelst uden begreb om normalitet. Logos. Men det er såmænd et udtryk for manglende indsigt, der i universitær kontekst blandt andet blev søgt opvejet med almen videnskabskritik - som jo bare betyder, at mennesket værner om sin almindelige hjertetro vækst, for ikke at blive filtret ind i den sygdoms-fremkaldende videnskabelige stats-kultur og dertilhørende ganske syge livsførelse, da den jo er bundet op på kaptial-økonomisk vækst og dertilhørende vækst i lovmæssigheds-dyrkende kulturer. Hermed er der kortfattet svaret på de spørgsmål artiklen stiller. Ja, jovist, det er svaret. Men videre for den, der måtte søge underholdning om emnet uddybes herefter nærmere.

Videnskabens paradigme er matematikken og her finder vi grundopfattelsen af normalitet. En normal er en ret vinkel – en lodret linie stillet på en vandret linie. Og for at kompensere for den manglende åndelige forstand, der gør sig gældende hos videnskabsmanden og matematikeren, fornuftens stereotyp, ja så kan man finde på at sætte en normal mere på koordinat-systemet, der så kræver, at man ligesom kan sandse, at den også er retvinklet stillet, nu, hvor den på papiret peger skævt... På den måde opnår videnskabens forskellige folkefærd oplevelsen af rummelighed, omend den jo altså ikke virker i praksis som man siger i de kredse.

Set ud fra nulpunktet i fornuftens mentalitet gives der altså højre og venstre, op og ned og ud og ind – det er med andre ord retningerne og der findes ikke andet i fornuftens mentalitet. Højre-fløj og venstre-fløj, ovenover og nedenunder, ud og ind og frem og tilbage som ryk i fremskridtet. Og den rummelighedsopfattelse har jo altså relevans i forhold til for eksempel sundhedsprofessoren, Kjeld Møller Pedersens frustration over uoverensstemmelserne mellem politikernes drikfældige ønske, men manglende magt til at skabe et rummeligt arbejdsmarked og så social-medicinernes konstatering af den manglende magt til at skabe den efterlyste rummelighed.

Det første man i henhold til videnskabens paradigme, derfor skal bide mærke i er, at en sådan normal - eller overenstemmelse - i sin rendyrkede efterlysning ikke findes andre steder end i matematikken samt dens produkter udi kapitalens åndsforladte virksomheder. Ja, det er at forstå over et kulturhistorisk spænd, herunder kultivering af menneskekødet ifølge traditionel autoritetstro. Arvsynd og miljø hedder det forhold. - Der er ikke noget i det kødeligt levende liv, der er retvinklet, der gives ikke en normal, en ret linie i kødet eller mellem mennesker, der står vinkelret på en anden. Og ligeledes gives der ejheller retning i henhold til en sådan efterlysning, ja åndssvag fundamentalistisk fornuftsmæssig målestok for ret, korrekt og normalt – eller for den sags kapitalistiske skyld ejheller i henhold til overskud og underskud, der jo altid både går mod plus uendelig og minus uendelig. Og på én og samme gang, hvilket jo gør ondt i hjertet på det menneske, der kommer til at følge regler og tro, at det skal RETTE sig efter dem.

Medicinere er ikke matematikere, nej, men normalitets-begrebet finder altså sin rendyrkede rod i det matematiske paradigme, der videre er at betragte som ikke mindst videnskabens system-ånd. Systematisk fremgangs-metode, bevisførelse, fagsprog til den ende og så videre, sådan er videnskab, sådan er akademisk kultur i sit videnskabelige tilsnit. Man kan under ET kalde det universitært rettet. Man ønsker at ordne verden og at holde den ren for sygdom, dårligdom, død og ødelæggelse, hvilket joda er et ærværdigt ØNSKE. Og sådan set er det ejheller komplet dumme mennesker, der hermed bliver omtalt. – Ikke desto mindre: Kultur betyder dyrkelse og universitær kultur, ja det dyrker fagsprog ude i universets tomme rum, for dernæst at drømme om at få dem til at stemme overens med virkeligheden, samfundet, menneskets levende sprog og liv. Altså alle de komplet dumme og uvidende eller lignende, de syge og de svage. Eller med politikerne og medierne, som jeg også får på hatten i artiklen, der gav anledning til denne lille debat.

Indenfor akademisk skoling og prægning af menneskets sind via diverse fagsprog, der opererer man, ja der tænker man ud fra et normalitets-begreb, der altså på den ene side finder sin rendyrkede silhouet i matematikken, hvor den så også er fuldstændig rodløs, ja et rent spejl på universets iltfattige rum, planeternes forhold til hinanden og drejen rundt om sig selv. På den anden side ændrer det naturligvis også karakter, idet normalitet også betegner normer og således modtager sin fylde i overensstemmelse med den interesse, det fag, den synsvinkel, der er på dagsorden. Ja som man nu måtte beskæftige sig med og derved opdyrker. Kultiverer.

Indenfor akademisk medicinal-industri og udvikling af medicin-teknologi opstår der altså et normalitets-begreb, der er præget og skærpet frem hos lægen efter alle kunstens regler, som man jo siger det. Fylden indenfor medicinsk kultur er først og fremmest unge mennesker, der kommer til en universitær anstalt, for at lære noget om at læge syge mennesker - ja hvorfor de har den interesse skal jeg lade være usagt. Men her indføres de så i en kraftig sygdoms-fikseret litteratur, der skal bestyrke deres evne med at se sygdomme i legemet med henblik på at behandle dem medicinsk som faget jo kundgør det. For så forsvinder sygdommen!!!

Det betyder, at der i det mindste kan siges at være to ben: Man kan udvikle teknologier, kikkerter, der klarer synet for den onde baktusse i kødet, så sådanne hjælpemidler hjælper til med at konstaterer om det onde er der og hvordan det arter sig – og man kan udvikle medicin og medicinsk teknologi til at slå den ihjel, da det formentligt ikke er normalt, at den er der. Ja den så ihvertfald ond ud i mikroskopet, helt derinde i kødet, hvor ingen mennesker kan komme ind og adskille det gode fra det onde! Ihvertfald ikke uden medicinal-lægens hjælp, fortsatte overførelses-indkomst og myndigheds-givende identitetsdannelse!

Hør så: Den første store pointe om normalitet og sygdom i det sagte er: At I har betraget det som normalt at uddanne sig universitært, i forlængelse deraf modtage overførsels-indkomst og i det hele taget opretholde en tilværelse her på jord i kraft af andres gule sygesikringskort - og dermed også genereret et brug/forbrug/misbrug af sygdom eller angsten for samme. I lever med andre ord i staten som om staten var samfundet endsige livet. Og I er ikke alene om det, nej, men nu er det så Jer, det handler om og dermed al vor sygdom i Danmark. Det sygdomsfremkaldende i en sådan livsførelse, altså også Jeres, ja det er at I er blevet bildt ind, at alle-er-lige-for-loven og det således er ens vilkår, vi samfundsmæssigt set lever på – med den indskudte bemærkning, at man jo er mere værd, når man er klog eller højtuddannet, da man jo sådan set er leder af ånden og sproget i landet!!!

Nuvel, ja, for det er jo altsammen en fatal akademisk-statslig indbildning, der til hver en tid tilsidesætter samfundets oplysende liv: I er jo i særdeleshed indskolet til at tro, at noget skal bevises, dokumenteres i hoved og røv efter alle kunstens regler indenfor det lovmæssigheds-dyrkende paradigme, hvis skæbne jo altså er, at det i sin grund er matematisk og dermed totalt rodløst, et spejl fuld af spejlbilleder, der ikke passer og plejer sindet til ro, hvor det hører rask og godt til, nemlig i håndteringen af sin krop og de hjertelige meddelelser, som den fortæller én i personlig, livshistorisk forstand til glæde og gavn for al vort. Og i et videre forsyn skulle det netop gerne blive muligt at passe og pleje dét omkring levebrødet i sin organisk arbejdsomme kontekst. Men, men, men, indtil videre findes der desværre så mange svin at røgte, ja som lever af at opretholde loven og dens teknologier på bekostning af enhver form for almindelig hjertetro livsførelse, hvorfor vi jo altså ikke er kommet særligt langt med nævnte ærinde: at være dér, hvor vi er. På jord.

Vi er ikke stillet med ens vilkår ifølge den lov-religion, som I tilbeder. Ejheller i økonomisk forstand, hvor den store fede statsansatte masse lever i total, ja en universitært legitimeret opfattelse, et ganske fundamentalistisk sind, der helt og holdent underkender, at halvdelen af befolkningen tvinges til at betale skidesprællere som Jer, der ingen fortand på menneskelivet i sin helbredende livsførelse er givet endsige tager alvorligt. Og det blive vi fandme syge af alle sammen, ganske som det er ren fornufts-fascisme og altid har været det. I Jeres tilfælde er det jo så mere præcist på sygehusene, at vi bliver syge, det er der sygdommen for alvor udfolder sig, fordi den sygdom stats-kulturen har akkumuleret i kødet på sine borgere dér får frihed til at meddele sig overfor holdet af akademiske, hjernevaskede idioters arkitektur.

Så langt går ytringsfriheden i kongens navn med andre ord, mennesket bærer troen hele vejen frem til dem, der intet begreb om sandhed, vækst og sandselighed er givet - og de gør det med livet som indsats, for at give noget kærlighed til Jeres gudsforladte virksomhed, den virksomhed, den ånd, I er skolet af. Og hvorfor? Ja, for at helbredelse som helhed kan finde sted i samfundsorganismen bestående af levende liv i slægt med samtlige mennesker.

Og det er altså ikke Jer i kraft af medicinsk uddannelse, der helbreder sygdommen, når det lykkes, nej det er næstekærligheden, omsorgen og derunder også færdigheder - ja i allerhøjeste grad sygeplejersken, der ved sin omsorg og nænsomme faste hånd får taget sig af det almindelige. Helbredelse går altid via det almindelige, fordi det er kroppens egen livsvilje, hjertevilje, der afgør kampen, en kamp, der ikke kan kæmpes ud fra normaler, normaliserende sprog og kulturer – men kæmpes i henhold til livets eget hjerte og indrømmelsen af det. Det er helt almindeligt. Tillige derfor også kan bekræftes af næstens ikke blot velmenende hånd, men altså tilmed helbredende hånd. Vi bliver syge af ikke at røre ved hinanden som almindelige mennesker, der forstår sig på lige netop det. Tak Johannes Møllehave, du har ved tro overen-stemmelse, i det regi, helbredt det danske samfund af hjertegodt menneskeliv mere end et uendeligt antal medicin-uddannede spassere med alle deres teknologiske hjælpe-midler tilsammen nogensinde vil kunne gøre.

Al sygdom opstår, når mennesket forfører sit liv i konsekvent underkendelse af sandheden, altså ind i løgnens tjeneste. Løgn fører sorg med sig, sorg fører til sygdom, fordi den svækker troen på livets mening og den vitale, kreative evne dermed, ja en kreativitet som ethvert mere eller mindre proceduralt eller administrativt system jo vil kvæle, førend dagen er omme.

Når der, som tegningen på siden i JP-artiklen med sin taleboble mellem to damer siger: Er du rask??? hvorpå den anden svarer: Du må da være syg!!! Når der med andre ord opstår en så humoristisk luft, dog hård sprogbrug i forhold til sagens kerne, ja en så påståelig diagnosticering af andre mennesker som tilfældet er i dag - og det gælder jo i høj grad også Jer læger, fordi I bilder Jer ind at have bedre forstand, ja i sandhed ren fornuft på andres kroppe og livshistorie - men så skyldes det, at den akademiske, dvs. lovmæssighedsdyrkende, kapital-logiske stat helt og aldeles konsekvent underkender menneskelivet på jord i sin naturlige levevis med krop, ånd, organisk indsigt og forplejning af dens vilkår til deling imellem os. Og jo per princip aldrig kan tage fejl, fordi det da vil forstyrre den forkromede ro og orden, der jo alligevel ikke findes og netop i betydelig grad af samme grund.

Det, fornufts-produktet staten, loven, er med andre ord sygdommens ophav og de svin, der fortsat betragter det som normalt således at leve på andres bekostning, ja såfremt de ikke kan høre ordet, som det efterhånden er talt igennem flere menneskealdre fra vidt forskellig kant i hele samfundet, de står ikke blot til en skideballe længere – NEJ, de erklærer menneskelivets vækstform på jord krig, fordi de simpelthen lever så uforstandigt fornuftigt med alle deres grotesk forstilte fagsprog, hvis akademiske adelsmærke jo er at isolere dårligdommen i henhold til traditionen for normalitets-håndhævende virksomhed: Løn-og-straf. Eller reglen-og-undtagelsen, dog kun den, der bekræfter reglen ikke sandt, thi det andet findes jo ikke – sandheden: at vi alle er en undtagelse på livets store træ???

Undrer det dig, at det normale menneske forsvinder, fordi vi hele tiden udhuler normalitets-begrebet, Kjeld Møller Pedersen? Er det med andre ord ikke faldet dig ind, at normalitets-begrebet er hjerteløst og mennesketomt? Hovsa, der var din sygdom og dit væsen, såvidt det åbenbart er kommet. Er du sundheds-professor? Nå, jamen var det så ikke en idé, at begynde at lægge dit liv om, skippe professoratet og opføre dig på ligeværdigt vis her på jord, så sundheden kan komme os tildels, ja var det ikke en idé at begynde at tage del i livets arbejde? Eller du mener måske ikke, at du har forstand på sundhed?

Jeg ønsker sandelig også den her debat, tag ikke fejl af dét. Men jeg ønsker ligeledes, at I for fanden da snart bliver oplyste om, hvad helbredelse er her i menneskelivet på jord – se så at få lukket det universitet, før det spreder flere dårligdomme via utro mennesker, der ikke fandt det væsentligt at vokse som sandselige, åndeligt menneske med eget personlige og ærlige udviklingspotentiale som gaven til samfundet, derimod blot kopierer en myndighedsgivende identitet, for selv at kunne føle sig lidt mere værd end andre, nemlig de syge og svage i således er til for. Ikke sandt fattigrøve i sandt hjerte. Må I få kærligheden at føle i Jeres absolut romantiske og universitært tilbedende hjerte – I står vel forhåbentligt ikke i ledelse?

Det mest effektive at gøre i forhold til sygeliggørelse af andre menneskers liv, det er at fjerne det gule sygesikringskort, så det bliver forstanden på helbredelse, der kommer til at arbejde med syge gennem en omlægning af vor livsførelse og arbejde med livet på jord – og tilmed så idéen om at blive sikret imod sygdom kan ophøre. Men jeg går naturligvis ikke ud fra at blive hørt i det græsk-romantiske bedsteborgerskab, der såmænd i kraft af egen livsførelse bygger op til en nedslagtning af utro liv på dansk grund, JER blandt andre, så menneskelivet kan bestå i fred og fordragelighed med muslimer og andre næstekærligt tænkende og udviklende mennesker i kongens slægter. Ja muslimer på dansk grund skal sgu nok lære at forstå, at kristendommens budskab ikke er i modstrid med islam, når det almindelige menneske taler i sit håb på alt godt, herunder helbredelse - til forskel fra netop det normaliserede og normaliserende menneske, der jo ikke fatter en brik af livet.

Endeligt skal jeg afslutte med en kommentering af artiklens undertitlen: Er vi ved at blive en nation af selvynkere og sygemeldte? – Nej, svarer jeg, vi er ikke ved at blive en nation af selvynkere og sygemeldte. Nej. Lad mig tage det første sidst, selvynken: Vi lever på gott og ondt, desværre til tider mest det sidste og på selv-ynkende vis, fordi lovens væsen, statens og de lovmæssighedsdyrkende kulturer er selv-retfærdige og håndhæver en sådan selvretfærdighed med magt i sine forskellige afskygninger. Dermed bliver sproget og handlingerne, ja livsførelsen, selvhævdende. Det bliver ganske enkelt nødvendigt i fuldstændig overensstemmelse med den forstillelse, der kendetegner stats-traditionen og lov-begrebets kultiverende konsekvens i kødet på sine borgere: Det matematiske paradigme for videnskaberi, lovmæssighedsdyrkende, bevisførende kultur, hvor ingen hjertelig forstand gives, da den per græsk-romantisk institution ugyldiggøres. - Ja den går simpelthen udenom år nul, vor eviggyldige tidsregning, der jo altså ikke handler om tid, men hjertelig tro trivsel og sandselig udvikling af vor forstand i hjertet, fremfor lovmæssig dumhedskultur gjort gældende over alt og alle, alene for at fedte med sin egen røv i sædeligheden og lege håndværker med en plastic-hammer i hånden.

Og så til de sygemeldte. Sygemeldte, ja det kan naturligvis bare opfattes som en sygemelding og så kan dummernikker jo tælle løs på dem og fortsætte med at bruge livet statistisk i henhold til deres ideologi: Medicinal-industrien, arbejdsmiljø og diverse social-demokratiske foranstaltninger oppebåret af industriens og institutioners latterlige utro statsborgere. - Men sygemeldte, ja det er udtryk for at menneskelivet melder sig syg i forhold til kapital-stats-idealismens totalt indholdsløse, glædesløse menneske. Når sygemeldingerne således stiger, ja så er det tegn på, at menneskelivets hjerte i sandhed tager afstand fra det syge. Og det er jo arbejdsmarkedet, fordi man her konsekvent omsætter livskraftens værdi til penge og teknologi, fremfor varig vækst i åndelig adfærd som den gives i komplet sund og rask overensstemmelse med livets eget kød og sigte for et videre forplantende godt liv på vor organisk vækstgivende jord – tilmed, hvad der jo følger pengenes gang, omsætter den, vor hellige kreative livskraft i gudsjammerligt henhold til de universitære stupiditeters love. Altså til magt og i totalitær fornægtelse af både sandhed, sandselighed, ytringsfrihed, kød, blod, slægt, you name it.

ORDNUNG MUSS SEIN UND ARBEIT MACHT FREI, det er kapital-statens væsen og den opretholdes blandt andre af medicinske hunde – de gamle bemyndigende roller, der ikke bider mærke i personen og dermed altså menneskelivets nye vidnesbyrd til at sige frem af hjerte, derved udvikle samfundssindet blandt os. Hunde, ja desværre unge mennesker, der blev sådan, da de fik smadret deres menneskelivs personlige ånd gennem den universitære fornufts analytiske prægning af den lige fra folkeskolen af atter andre, voksne mennesker med dårligt selvværd. Eller hvad fanden I kalder det. Og ikke mindst gennem det videregående på universitetet, gentager jeg. Men derfor mennesker, der alt i alt jo ikke kan forstå sygeliggørelsen: Vi har jo ikke gjort noget forkert, vi er jo ikke skyldige - nej uhadada, de arbejder sandelig på den gode side af loven med de syge og svage, ikke sandt!!!

Lad slutordet i et langt åndedrag herfra være sagt over nakken på Jer, så den kan dukkes og hjertets myndighed rejse sig hos også Jer: Sæt Jer aller-nådigst ind i glædens almindeligt helbredende livsførelse, så I ikke opretholder det sygdomsfremkaldende normalitets-begreb, der kendetegner Jeres uforstandige livs kobling til loven og selvretfærdighedens kirurgiske praksis. I er dømt døde af Vor Herre i kraft af Jeres sygdoms-industri i vækst, så vær venlig at lære noget om helbredelse i vort samfund af levende menneskeliv på jord, der forsåvidt kun er syge i kraft af fagligheders inkompente uddannelser og efterfølgende livsførelse. - Fagudlærte akademikere, tag ud på psykiatrisk anstalt og begynd at leve sammen med konsekvenserne af Jeres kultiverende beskæftigelse, det er i høj grad Jeres produkt, fordi I ikke vil have noget med sandheden i sit sandseligt levende at gøre, tværtimod som sagt på tysk ovenfor vil I altid administrere og ordne, indarbejde dårligdomme i reference til loven og diverse øvrige populære målestokke "indenfor området", så de rigtig kan brede sig i reference til universitære magters systematiske logikker.

I er jo netop arbejdsløse, såfremt der ikke var problemer at dyrke, dårligdom at bekræfte, syge at identificere, diagnosticere som syge, hvorved endvidere sproget i sin almindelige bundfældelse i folkeviddet, ja sproget, der kan give ret til et liv på overførsels-indkomst som Jeres jo uundgåeligt bliver rettet mod Jer på samme vis af det ligeværdige hjerte her på jord. Hvem er mest syg, tror I? Har I problemer med at måle det? Eller skal det over i en anden kategori, dermed institution?

I rammes af fornuftens selvsving: Loven er jo et matematisk fornuftssind i selvretfærdighedens navn: Syg-rask-syg-rask-tænd-sluk-tænk-sluk-101010 og 1=1 – hvorfor en sådan ånd jo før eller siden vender tilbage til sin rette ejermand, den livsfornægtende akademiske stats-kultur. Hvad loven har afstedkommet i kødet på menneskelivet gennem tiderne, det kommer med andre ord, i vor tid, lige direkte tilbage til Jer, der fortsat lever i autoritetstroen, ja som tror sandheden, magten og æren udgår fra statens virksomhed, ikke mindst videnskaben. - I er blevet røvrendt og det var synd, men sådan er det, når man ikke er tro mod menneskelivet i sin hørelse og dermed mennesket i det samfund man lever og elsker at leve med. Vær med andre ord velkommen til at begynde at bære ansvaret for menneskelivets udvikling her på jord, uden medicin og på ligeværdig åndende vis i ytringsfriheden af kongens hjerteligt forpligtende navn. – Eller skal I have det ind med skalpellen?

Det får I ikke herfra, da I hermed er elsket på sin sandselige plads gennem striden og appellen. Men det kán da komme skaldet galt afsted forsåvidt, at det jo kan blive nødvendigt for at visse kulturer i vort samfund kan begynde at forstå sig sandt i sandseligt livsbekræftende hjerteblod: Hip, hip, hurra, løgnens pose er langt om længe skåret op i hjertet på de autoritetstro sataner, så de kan komme til at mærke den sande glæde med livet i helbredelse og et fornyende samfund derved opstå i saft og kraft af hjertets egen, hele livselskende ånd i komplet overensstemmelse med det organiske næringsrige på jord – og naturligvis ikke i overenstemmelse med det universitære tomme rum i hjertet på holdningsløse utro mennesker i spejlets teknologier. I benytter Jer da vel ikke af anden myndighed end hjertet i egen krop til at helbrede, gør I?

I øvrigt er jeg da fuldkommen enig i, at det normale snart ikke længere er at være rask!

Nkh. Jens Haarup Mortensen


PS

1. De er hjerteligt velkommen til at kommentere på teksten.

2. De er også hjerteligt velkommen til anonymt at donere Deres formentlig foretrukne organ i forsøget på at undgå sandhedens troligt kærlige lidelse - på følgende konto: NORDEA - reg.nr.: 9559 - kort.nr: 0319601 - konto.nr: 8966427079. De kunne eventuelt betragte det som afladshandel for Deres formentlig rå deltagelse i den romantisk, katolske fornufts virksomheder. Ja, i et endeligt opgør med såvel skyld som uskyld gjort gældende på et grotesk absolut plan.

3. Endeligt er De også velkommen til at købe artiklen til eventuel at gøre en langt større forretning i livets lægeblad. Pris: 6.000.000 danske kroner. Ja, en symbolsk krone for hver misrøgtet menneske i det danske land, der som antydet tilsyneladende endnu ikke er helbredt i vort levende liv og samfunds oplysende dagsorden.
.